Æggekage med bacon
Nem

Klassisk dansk æggekage med sprød bacon, tomater og purløg. En enkel og mættende ret.

  • Forberedelsestid
    10m
  • Tilberedningstid
    20m
  • Samlet tid
    30m
Kategori: Frokost
Sæsoner Alle
Køkkentype Dansk
Tags:

Ingredienser

Til 4 Personer

Ingredienser

125 g bacon i skiver
8 æg
2 spsk. majsstivelse
1,5 dl mælk
1 tsk. salt
peber
3 tomater
2 spsk. purløg
olie til stegning

Æggekage med bacon fremgangsmåde

Steg baconen sprød på en tør pande. Læg den på køkkenrulle, så det overskydende fedt kan dryppe af.

Pisk æggene sammen i en skål.

Udrør majsstivelsen i mælken, og tilsæt blandingen til æggene sammen med salt og peber. Pisk det hele let sammen.

Varm en pande op med lidt olie, og hæld æggemassen på panden.

Steg æggekagen ved lav varme, til æggemassen begynder at stivne.

Løft forsigtigt op i æggemassen forskellige steder på panden under stegningen, så den flydende æggemasse kan løbe ned og blive tilberedt.

Skær tomaterne i skiver, og fordel dem over den færdige æggekage sammen med den sprødstegte bacon og det klippede purløg.

Vær den første til at poste en anmeldelse

Del denne opskrift

Følg os