Flødestuvet hvidkål
Nem

Flødestuvet hvidkål med piskefløde og mælk, serveret med stegt medisterpølse, syltede rødbeder, sennep og groft rugbrød.

  • Forberedelsestid
    15m
  • Tilberedningstid
    20m
  • Samlet tid
    35m
Kategori: Aftensmad
Sæsoner Alle
Køkkentype Dansk
Tags:

Ingredienser

Til 4 Personer

Hvidkål

0,5 hvidkålshoved (ca. 1400 g)
1 l vand
1 tsk. groft salt

Flødestuvning

25 g smør
4 dl piskefløde
1 dl mælk
1,5 tsk. groft salt
friskkværnet peber

Tilbehør

400 g stegt medisterpølse
syltede rødbeder
sennep
groft rugbrød

Flødestuvet hvidkål fremgangsmåde

  1. Fjern de yderste blade og stokken fra hvidkålshovedet. Skær kålen i store stykker, og kom dem i kogende vand tilsat salt.
  2. Kog hvidkålen ved jævn varme under låg i ca. 12 minutter.
  3. Hæld kålen til afdrypning i en sigte, og lad den køle af. Pak den afkølede kål i et viskestykke, og vrid den meget grundigt, til den er fri for væde.
  4. Hak kålen fint med en kniv.
  5. Kom smør, fløde og mælk i en tykbundet gryde, og bring det i kog under omrøring.
  6. Tilsæt den hakkede kål, salt og peber, og bring atter blandingen i kog under stadig omrøring.
  7. Smag den flødestuvede hvidkål til, og servér den med stegt medisterpølse, syltede rødbeder, sennep og groft rugbrød.

Vær den første til at poste en anmeldelse

Del denne opskrift

Følg os