Hestebønnesuppe med mynte
Super let

En cremet og fyldig suppe med hestebønner, kartofler og frisk mynte, pyntet med yoghurt og myntekviste.

  • Forberedelsestid
    15m
  • Tilberedningstid
    40m
  • Samlet tid
    55m
Kategori: Aftensmad
Sæsoner Forår
Køkkentype International
Tags:

Ingredienser

Til 4 Personer

Ingredienser

2 spsk. olivenolie
1 rødløg, hakket
2 fed hvidløg, presset
450 g kartofler, skåret i tern
500 g hestebønner, optøede hvis de er frosne
8,5 dl grøntsagsbouillon
2 spsk. frisk mynte, finthakket
yoghurt naturel
myntekviste

Hestebønnesuppe med mynte fremgangsmåde

  1. Varm olivenolien i en stor gryde.
  2. Tilsæt rødløg og hvidløg, og svits det i 2-3 minutter, til løgene er bløde.
  3. Tilsæt kartoflerne, og svits dem under konstant omrøring i ca. 5 minutter.
  4. Rør hestebønner og grøntsagsbouillon i.
  5. Læg låg på gryden, og lad suppen simre i ca. 30 minutter, eller til bønner og kartofler er møre.
  6. Tag nogle få af grøntsagerne op med en hulske, og sæt dem til side.
  7. Hæld resten af suppen i en foodprocessor eller blender, og blend den til en glat puré.
  8. Hæld suppen tilbage i en ren gryde. Tilsæt de gemte grøntsager og den finthakkede mynte.
  9. Rør suppen godt sammen, og varm den igennem.
  10. Hæld suppen op i portionsskåle.
  11. Pynt med yoghurt naturel og friske myntekviste, og servér straks.

Vær den første til at poste en anmeldelse

Del denne opskrift

Følg os